Dorte Juul Mydtskov
Bureauchef,
C&C Travel

C&C Travel var på sommer tur i Sverige i maj 2010.
Med en stressende arbejdsdag og stillesiddende job, havde alle behov for at blive kørt igennem fysisk.
Det var en stor oplevelse, hvor konkurrence genet hos hvert enkelt kom frem .-)
Det fysiske blandet med en helt igennem fantastisk natur oplevelse, gjorde turen helt unik.
Starten med Varmbadet fredag aften efter en lang hektisk uge, med udsigt over en dampende sø og med en kold øl i hånden, findes ikke bedre andetsteds.

Tak til SYDSVENSKE OPLEVELSER FOR KROP OG SJÆL

Eva Kemp, 39 år
Underdirektør, Trendsales

SYDSVENSKE OPLEVELSER  lavede en helt igennem fantastisk tur med alle elementer at wellness & wilderness for vores team på 25 unge mennesker.
Alt var originalt og professionelt planlagt, og vi fik så mange unikke oplevelser og udfordringer, som alle kunne deltage i, med et smil på læben.
Arrangementet var skønt suppleret med den smukkeste natur og det lækreste mad undervejs, der gjorde os alle helt saglige.
Discipliner på turen: Havkajak, Spa, Femkamp, Yoga, Vandretur.

Berit Jakobsen – 47 år.
Regnskabschef, Billetkontoret A/S

Jeg er til daglig er ansat i et rejsebureau, og er vant til at rejse rundt om i verden. Men for mig er turene til Sverige noget helt specielt. Smukke oplevelser i en fantastisk natur, god motion & mad, krydret med en masse socialt sammenværd.  På bare en weekend, har jeg fået tanket "batterierne" op og er klar til en travl hver dag igen. Det bør absolut prøves.

Et par tanker om turen – af Pirkko Kuusela, ansat i Finnair

Trænger ens sind og krop til at opleve noget nyt krydret med udfordringer, afslapning og forkælelse skal man prøve en weekend sammen med nye rejsefæller. Der er tale om storslået natur med vand, skov, blå himmel, stilhed og variende landskab. Alt ånder fred og ro og hvilke dufte. Masser af levende lys, pejs og svensk atmosfære bød os velkommen efter dagens strabadser. Massage og zoneterapi i solskin og briksen placeret midt på græsplanen glemmer man heller ikke lige med det samme, ej heller maden. Grillet laks og nye potatis.

 

Hanne Nørregaard, 52 år

En herlig tur fuld af 'svenske fristelser' som på fornem vis kombinerer besøg på omhyggeligt udvalgte steder i Sverige med god motion og wellness. Programmet er veltilrettelagt, gennemtænkt og gennemføres i en professionel og samtidig afslappet atmosfære med god plads til det individuelle 'touch', hyggeligt og sjovt samvær. Alle tiders ide for en venindetur eller hvis netværket skal dyrkes på en anderledes og mere utraditionel måde. Bente -du er den perfekte og meget omsorgsfulde tour guide og det mærkes tydeligt, at dit hjerte banker for det du vælger at dele med os andre.

 

Berit Lyrup, Møbelpolstrer, 35 år

I vores familie er vi en gruppe tøser, der tit har snakket sammen om at lave en weekend sammen uden mænd og børn. Vi har nu været af sted hele familien (10 personer) 3 gange, og hele konceptet er perfekt for os. Der er tid til afslapning, at lave noget aktivt, blive forkælet på både krop og sjæl og selvfølgelig til samvær uden mænd og børn.